Danske Slægtsforskere (tryk for at komme til foreningens side)
Danske Slægtsforskere er landets største slægtsforskerforening med næsten 8000 medlemmer. Foreningen blev stiftet 27. maj 1989 og blev den 5. maj 2018 fusioneret med Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger.
Danske Slægtsforskeres formål er at være stedet, hvor slægtsforskere finder motivation, viden, og inspiration i deres slægtsforskning, både via tilbud direkte til medlemmerne og via støtte og tilbud til vores tilknyttede lokalforeninger.
Foreningens formål virkeliggøres bl.a. ved at
- digitalisere og offentliggøre kildematerialer fra kulturarven
- støtte lokale tiltag i slægts-, personal- og lokalhistorie i alle egne af landet
- samarbejde med arkiver, museer, biblioteker og andre institutioner
- repræsentere slægtsforskernes og slægtsforskningens interesser over for myndigheder og arkiver
- formidle oplysninger og arbejdsredskaber gennem foredrag, kurser, publikationer, hjemmesider m.v.
- samarbejde med andre foreninger med samme eller beslægtede formål i ind- og udland.